"In a perfect world; Manifestors get things started; Projectors guide the process, Generators provide the energy to realize or complete it; and Reflectors tell them how well it's going."

- Lynda Bunnell

Human Design er en forståelsesramme, som sætter ord på dét, der allerede er. Det er et sprog for vores individuelle, autentiske natur og ikke en kasse, vi skal prøve at passe ind i.

Human Design er et syntesesystem, dvs. det er en sammensmeltning af flere allerede eksisterende systemer. Disse er IChing (kinesisk forudsigelsestekst fra omkring 1000-750 år før år 0), Kabbalah Tree of Life (Assyrien, omkring 900 år før år 0), astrologi (2000 år før år 0) og chakrasystemet (Indien, 1500-500 før år 0.) Dertil kommer biologi og kvantefysik. Human Design er altså en synergi af disse allerede eksisterende, ældgamle discipliner og eksisterer på baggrund af disse.

I mine øjne er Human Designs store gave, at det giver os ord for dét i os selv, som vi hidtil måske nok har mærket, men ikke har forstået - og potentielt ovenikøbet har dømt os selv forkerte for.

The Science of Differentiation

Human Design taler om, at vi grundlæggende er designet forskelligt. Vi inddeles i fire fundamentale auratyper - og typemæssigt er vi ligeså forskellige som fly, skibe, tog og biler. Eller som vand, ild, jord og luft. Vi er her ikke for at gøre det samme – men vi er her for at gøre det sammen. Auratyperne har distinkt forskellige mekanikker og fungerer i verden på aldeles differentierede måder. Auratyperne udgøres af Generators, Projectors, Manifestors og Reflectors. Manifesting Generators er en Generatortype.

Hver auratype har sin egen strategi for at få mest flow i tilværelsen - og hver eneste chart har en specifik autoritet, som er deres kropslige visdoms kompas. Strategi og Autoritet er den nøgle, som åbner for korrekthed på alle planer. Projectors har en absorberende, fokuseret aura med en tilspidsning, som kan række ind i andres auraer og læse den. Generatortyperne har en stor, rund og åben. Manifestors har en lukket, afvisende aura, som fejer forhindringer af banen, og Reflectors har en aura, som sampler, spejler og reflekterer tilbage.

Manifestors → Impacter og igangsætter. De er her for at innovere og initiere.

Reflectors → Evaluerer og feedbacker. De er her for at vurdere og reflektere gruppens sundhedstilstand.

Projectors → Seere og guides. De er her for at guide Generatortyperne.

Generatortyper → Byggere. De er her for at bygge op gennem meningsfuldt arbejde.

Energityperne: Manifestors, Generators (Manifesting Generators er implicit). Ikke-energityperne: Reflectors, Projectors.

Pure Generators Pure Generators udgør ca. 35% af befolkningen. Dette er mennesker, som genererer deres egen sakrale energi, når de laver dét, de finder meningsfyldt. Bliver de lyst op af deres gøremål, kan de blive ved i lang tid, da deres krop er designet til at bygge og skabe på udholdende vis. De forsynes med stabil energi fra deres sakralcenter som gør, at de principielt kan have en arbejdsdag på 8-9-10 timer og stadig komme hjem med energi til en skøn aften og så vågne næste morgen og gøre det hele igen. De har en åben og tiltrækkende aura, som er designet til at fungere som en magnet og trække livets mange tilbud til sig. Lige præcis derfor er Generators’ strategi at respondere - dvs. at vente på at noget viser sig i deres ydre miljø og så bruge deres mavefornemmelse til at respondere ja eller nej. Kendte Pure Generators er John Lennon, Oprah Winfre og Albert Einstein

Manifesting Generators Disse energifyldte typer udgør også ca. 35% af befolkningen og ligesom Pure Generators har Manifesting Generators (MG) deres egen sakrale motor, som forsyner dem med energi. I modsætning til Pure Generators har Manifesting Generators dog ét eller flere definerede motorcentre, som har forbindelse til Halsen. Deres strategi er stadig at respondere, som deres søskende Pure Generators, men når de får et mavefornemmelse-ja er der meget kort fra respons til handling eller kommunikation. Afhængigt af hvilke Channels MGs har, kan der også være tale om en alfa, som er designet til at være sin egen boss i større eller mindre grad. MGs er et mix af Generatorens langsommere og konstante energi og Manifestorens hurtige, initierende energi. Derfor bliver de også kaldt Kriger-Buddhaen, og deres opgave er bl.a. at overgive sig til deres Generatoraura. MGs kan potentielt udrette enormt meget i en livstid, når de forlader sig på mavefornemmelsen og bruger deres hurtige kraft med bevidsthed. Kendte Manifesting Generators er Jimi Hendrix, Sigmund Freud, Donald Trump, Martin Luther King & Mother Theresa.

Projectors Udgørende ca. 18-21% af befolkningen. Projectors er en ikke-energitype. De genererer ikke deres egen sakrale energi, og selv hvis de er Energiprojectors føres deres energi ikke til Halsen. Projectors er her ikke for at arbejde i ordets traditionelle forstand, som energityperne - de er her for at guide og vejlede netop de typer. De er så at sige morgendagens ledere. Projectors strategi er at genkendes og vente på invitationen til de store ting i livet. De skal altid inviteres, når det kommer til jobs, relationer og bolig. Projectors har en meget distinkt aura, som er designet til at blive genkendt og set af de, som kan få gavn af Projectorens guidning, vejledning og visdom. Det er essentielt at få invitationen, da den sikrer, at Projectoren kan give sit bidrag i sammenhænge, hvor indsigterne værdsættes. Kendte Projectors er Barack Obama, Paul McCartney, Ariana Grande, Taylor Swift & Osho.

Reflectors Kun omkring 1% af befolkningen er Reflectors. Disse individer har en helt hvid chart - deres centre er alle åbne eller udefinerede. Derfor har de - ligesom det er tilfældet for Projectors - ikke deres egen sakrale energi. Da Reflectors er helt åbne, spejler de deres omgivelser/samfund. Disse typers væren er omskiftelig og transformerer med omgivelserne. Reflectors strategi er at vente en månecyklus (29 dage) med at træffe store beslutninger, da Reflectorens design er knyttet til månen. Det kan dog tage mange månecyklusser for Reflectoren at nå til afklaring omkring en beslutning - at give sig selv al tid i verden er afgørende for en Reflectors trivsel. En anden vigtig del af en Reflectors strategi er at tale med andre om deres overvejelser, mens de lægger mærke til, hvad de selv udtrykker - det er gennem relationer til andre mennesker, at de lærer om sig selv. Kendte Reflectors er Sandra Bullock, Teal Swan, Hugging Amma og Jordan Younger.

Forrige
Forrige

Human Designs Profillinjer