Hvilken type krop er du i verden med?

Her kigger vi på, hvordan vores design profillinje informerer vores kropslige væren i verden.

Profilen er de to tal, der ses på en chart adskilt af en skråstreg. Det første tal er personligheden, det andet tal er designet, også kendt som kroppen.

Min profil er 3/6.

Altså har jeg en sjettelinje krop.

Førstelinje krop

Undersøgerkroppen: du har en 4/1 eller 5/1 profil

Førstelinje kroppe har brug for en sikker, stabil base, hvor de kan opleve sig så trygge, som muligt. Dette er en krop, som har brug for at være i undersøgelsesproces, og denne undersøgen skal kunne foregå i eget selskab, for det er en personlig, introspektiv soloproces.

Undersøgerkroppen har brug for at kunne være forsigtig (pres aldrig dit 4/1 eller 5/1 barn til at tage fysiske risici eller til at være social el. udadvendt - det har stort behov for at føle sig trygt og sikkert og leve sit liv fra dette regulerede sted - selv værende i kontrol over sit tempo. Verden kan være særligt overvældende for en lille undersøgerkrop.)

Førstelinje kroppe har brug for masser af tid til at undersøge på egen hånd. De kan være usikre og har brug for at udleve deres undersøgelsesproces, som kan lede dem til et stabil fundament.

Andenlinje krop

Eneboerkroppen: du har en 5/2 eller 6/2 profil

Andenlinje kroppe bærer den anden linjes naturlige talent for noget - og talentet er i kroppen (ikke personligheden.) Kroppen har talent - fx for at spille obo eller volleyball. Helbreddet er af overordentlig stor vigtighed for eneboerkroppen, særligt for 6/2, som lever den første del af livet som en 3'er uden den naturlige resiliens, som tilhører den fødte 3'er. Denne krop bliver ofte projekteret på - er det fx et barn, kan de blive sendt til klaverundervisning, selvom det hverken er deres interesse el. talent. De kaldes på, men kun få kald er korrekte.

I eneboerkroppen er der en form for 'blødt punkt', som med fordel kan udvikles og styrkes, så der ikke opstår en "akilleshæl", som andenlinjekroppen kan være tilbøjelig til at udvikle. Det er vigtigt for børn med eneboerkroppe, at de støttes og næres i at udvikle deres gaver og får støtte i at finde dét, som rent kropsligt har brug for næring og omsorg. Kroppen betragtes, og den er i og for sig lukket af, men åben for de korrekte kald via strategi og autoritet.

Tredjelinje krop

Martyrkroppen: du har en 1/3 eller 6/3 profil

Tredjelinjekroppen er en krop med potentiale for stor vitalitet og resiliens. Den er i verden via trial and error og har brug for beskyttelse, støtte og næring til at hele sine skrabede knæ, når den snubler. Den prøver sig frem og opdager alle hullerne i vejen, så at sige. Martyrkroppens resiliens opbygges gennem strategi, autoritet og PHS - og svinder gennem mangel på samme, for dette er en krop, som møder megen modstand grundet sin trial and error natur. Via S&A + PHS møder den den korrekte modstand, hvor trial and error kan ske uden at forårsage permanent skade på kroppen. Denne krop har et stort behov for den rette næring for at kunne bruge sin kognition, som gør det muligt at ekstrahere den rette læring fra de rette sammenhænge (rette sammenhænge betyder ikke "fejlfri"). Martyrkroppen kan være ligeså stærkt og spillevende, som den kan være i lidelsesmodus.

Fjerdelinje krop

Opportunistkroppen: du har en 1/4 eller 2/4 profil

Fjerdelinjekroppen er en social krop, så at sige. Den har brug for at være forbundet med et sikkert og trygt netværk - og samtidig have rum for alenehed. Det er de korrekte andre som er en stor nøgle for opportunistkroppens helbred, trivsel og alignment i livet.

Denne krop kan blive ganske udmattet af at bruge sin energi i sociale sammenhænge, som ikke er korrekt for den. Da mærker den udmattelse på et meget dybt plan og kan ligefrem døje med anæmi. Den kan opleve sig virkelig slatten, når dens energi er drænet af interaktion med de ikke-korrekte andre.

Fjerdelinjekroppen har indflydelse i de rette sociale sammenhænge og kan her modtage - og næres af - tilsvarende energetiske ressourcer, som de selv har udøset af deres energetiske kop.

Femtelinje krop

Kætterkroppen: du har en 2/5 eller 3/5 profil

Femtelinjekroppen er sammen med fjerdelinje- og sjettelinjekroppen mere åben og social end de første tre typer kroppe, fordi vi befinder os i det øvre triagram. Femtelinjekroppen tiltrækker (ubevidst) opmærksomhed og har en mystisk, forførende kvalitet over sig, som andre kan projektere forventninger over på. Denne krop er toneangivende og kan universalisere til sin fractal på effektfuld vis, og den afventer muligheden for at "blive løftet" af sin fractal.

Kætterkroppen kan give indtryk af at være sundere end den reelt er. Den udsender et image af trivsel, men under hætten ser virkeligheden nogle gange anderledes ud. Den kan med fordel prioritere sit helbred og sørge for at have regelmæssige helbredstjek, så den er stærk nok til at universalisere.

Kætterkroppen har en stærk magnetisme på sin fractal, venter på dem, kalder på dem og aligner sig med dem.

Sjettelinje krop

Rollemodelkroppen: du har en 3/6 eller 4/6 profil

Sjettelinjekroppen er en mutativ krop, som bærer den nye, dynamiske livsenergi fra den uraniske cyklus. For sjettelinjekroppen er livet inddelt i tre faser. Denne krop er først egentlig "født" i 30-34 års alderen, når den første fase er overstået - og fuldt udklækket som rollemodel som 50-51 årig. I den første fase lever den som en tredje linje, men uden den fødte tredje linjes resiliens. Rollemodelkroppen er utroligt sensitiv og sårbar i den første og tredje periode af sit liv. Mange af disse kroppe kan få fysiske udfordringer, når de homogeniseres i den første fase. Strategi og Autoritet samt PHS er af stor vigtighed. Der sker en form for "død" som overgang til anden fase, som skubber dem op på et symbolsk tag. I den anden fase (30-34 til 50-51) er denne krop i sin rekonvalescensperiode, hvor den fordøjer og processerer og ofte bliver mere distanceret på én eller flere måder. Derudaf gror sjettelinje kroppens objektivitet og visdom samt potentiale for at kropsliggøre hvad det vil sige at være nicentret; at leve som sig selv.

Forrige
Forrige

Not-Self hierarkiet i vores åbne/udefinerede Centre

Næste
Næste

Vores åbne Centre